Ringkøbing Dyrehospital

Hest - Indvoldsparasitter

Symptomer hos den ormeinficerede hest kan være nedsat præstation, utrivelighed, diarre og kolik. For bændelormens vedkommende udtages der blodprøve til påvisning af infektion, for de øvrige foretages der ægtælling. For begge prøvetypers vedkommende opdeles resultatet i tre
grupper:
• Lavgraddig infektion - kræver ikke behandling
• Moderat inficerede - behandles
• Massiv inficerede – kræver behandling.

Hvornår skal man udtage prøver?
Blodprøven til påvisning af bændelorm kan udtages hele året. Udtagning af afføringsprøve til ægtælling er bedst i marts-maj, her udskiller ormene mange æg til græsmarken (springrise).
Om efteråret er august-oktober bedst, her får man således et billede af græsmarkens smittepres. Gødnings prøve kan bruges i hele udbindingsperioden. For råd om behandling og foldskifte, kontakt os. Gødnings prøven opbevares i en luft tæt plast pose el. lign. efter man har presset luften ud. Hvis ikke den kan indleveres samme dag den er udtaget opbevares den koldt i køleskab. Alt dette for at undgå at æggene klækker, da det er dem vi tæller.

Handelsundersøgelse

Handels- eller forsikringsundersøgelse af heste er snart mere normen end undtagelsen. Hestene repræsenterer store værdier, og ved en handelsundersøgelse ”overtager” dyrlægen ansvaret for at hesten/ponyen er som beskrevet.
Undersøgelsen sker ofte med røntgen og evt. endoskopi, hvortil vi har indrettet en boks på hospitalet.

  eks_hest.jpg

Ringkøbing Dyrehospital, Frejasvej 1, 6950 Ringkøbing, tel 97 32 20 22, ringk.dyrehospital@mail.dk