Tandraspning

Der kan være flere tegn på at hesten har brug for en tandraspning. Dette kan blandt andet være at hesten ikke vil tygge foderet ordentligt, spytter foderet ud eller efterlader "foderboller" af hø eller halm. Desuden kan man opleve at hesten kan være svær at stoppe med tøjlen eller ikke går til bidet, specielt på volterne.

Vi dyrlæger på Ringkøbing Dyrehospital begynder en tandraspning med en undersøgelse af mundhulen. Dette foregår ved at vi først bedøver hesten, og derefter skylles mundhulen med vand for at fjerne eventuelle foderrester. Ved hjælp af en mundspærre inspiceres mundhulen. Der kigges efter uregelmæssigheder og disse korrigeres blandt andet ved hjælp af vores elektriske tandrasp og eventuelt ved operation.