Laserbehandling af Molly
Molly er en labrador som var så uheldig at få brystbetændelse efter hun havde fået hvalpe. Der gik hul på selve brystet og det blev besluttet at Molly skulle have fjernet den del af brystet som var betændt.
Mollys sår blev syet om flere gange da huden omkring suturerne gik i stykker. Det endte med at suturerne til sidst sprang så meget at såret fik lov til at hele af sig selv i stedet for.
For at øge ophelingen påbegyndte vi laserbehandling. I første omgang kom Molly og fik laser på såret hver anden dag, og derefter et par gange om ugen.
Da vi begyndte på laserbehandlingen så gik det hurtigt med ophelingen af såret.

En lille måned efter påbegyndelse af laserbehandling så er såret helet fuldstændigt. Molly fik sammenlagt 8 laserbehandlinger som gjorde at såret helede meget hurtigere end det havde gjort uden hjælp fra laseren.
Laserbehandling øger blodtilførslen til det behandlede sted og derved sker der en hurtigere heling.
Læs mere om laserbehandling her.