Farvel til kæledyret

Dagen hvor man skal sige farvel til sit kæledyr er altid svær - og måske særligt når man selv er med til at afgøre tidspunktet ifm. aflivning.

Det er vigtigt at være opmærksom på dyrets samlede livskvalitet - og i den forbindelse også være opmærksom på, at dyr instinktivt vil forsøge at skjule smerte, da det i naturen er et tegn på svaghed.

Vi vejleder gerne om det rigtige valg udfra viden om dyrets velbefindende og prognoser for fremtiden.

Hvordan foregår aflivningen ?

Hunden eller katten får den første bedøvelsessprøjte, mens du står med den. Du sidder derefter med eller hos den, mens den falder i søvn. Når dyret sover gives den sidste indsprøjtning med en overdosis sovemedicin og dyret sover fredeligt ind.

Der er forskellige muligheder i efterforløbet, når dit kæledyr er blevet aflivet:

  • Vi kan sørge for kremering. Dette foregår på det anerkendte ADAS Kæledyrskrematorium.

  • Hvis du ønsker at få dyrets aske hjem i en urne, kan vi sørge for enkelt-kremering og hjemkomst i urne. Vi kontakter dig efterfølgende, så snart urnen er kommet fra krematoriet.

  • Du kan også tage kæledyret med hjem og begrave det.

 

 

Her er et eksempel på urnekremering af mopsen Nadja.
ca. pris for en lille hund er 1900,00 kr

Vi forhandler også ADAS kæledyrskister i forskellige størrelser til hjemmebegravelse.IMG_6291_2.JPG