Før parring:
Hvis du påtænker, at din hund skal have hvalpe, er det en god idé i god tid inden at være opmærksom på og få planlagt undersøgelser for eventuelle arvelige sygdomme, som netop din race kan være disponeret for.
For stambogsførte hunde er der specifikke avlsrestriktioner eller avlsanbefalinger for de forskellige racer. Hvilke krav der gælder helt særligt for din race, kan du finde ud af ved at kontakte den kennelklub, som din hund er registreret i.
Det kan f.eks. være røntgenundersøgelse for HD, ADD og OCD (se mere her), kliniske undersøgelser for f.eks. Patella, laboratorieundersøgelser for forskellige arvelige sygdomme, øjenlysninger o.m.a.
På Ringkøbing Dyrehospital kan vi være behjælpelige med de fleste af disse undersøgelser.
Vær opmærksom på, at der altid skal købes rekvisition ved kennelklubben til den aktuelle undersøgelse. Se eksempel på fremgangsmåden for dette her.
Hvis du ikke har stambog på forældrene eller du planlægger et blandingskuld mellem forskellige racer, er det naturligvis stadig vigtigt at få både tæve og hanhund tjekket for de mulige arvelige sygdomme, som racen/racerne er disponeret for.
Når alle undersøgelser er gennemført og tæven er godkendt til avl, kan vi være behjælpelige i de forskellige faser af forløbet:
Test af parringstidspunkt:
Vinduet for parring er 48 timer efter ægløsning. Tidspunktet for ægløsning kan bestemmes med en blodprøvemåling af drægtighedshormonet progesteron.
Drægtighedsundersøgelser:
Tæven kan ultralydsscannes fra dag 25 efter ægløsning. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt hvalpene trives, kan skanning gentages senere i drægtigheden. Ved ultralydsscanning kan man sjældent få et præcist overblik over antallet af fostre.
Fra 45-50 dage efter ægløsning kan man tage røntgenbillede af tæven. Hvis du er interesseret i at vide, hvor mange hvalpe tæven venter, er det bedst at vente med røntgen til 55. dagen efter ægløsning. På dette tidspunkt er fostrenes knogler tilstrækkeligt forkalkede til, at de kan ses tydeligt på røntgenbilledet og det er den mest sikre måde til at bestemme antallet af fostre på.
Fodring under drægtighed:
I den sidste halvdel af drægtigheden har tæven brug for mere protein- og energirig foder. Den bedste måde at sikre at tæven er dækket rigtig ind ernæringsmæssigt er, at fodre hende med fuldfoder af god kvalitet til hvalpe (gerne hvalpefoder til små racer) f.eks. SPECIFIC CPD. Det er en god idé, at fodre tæven flere gange dagligt med mindre portioner da det kan være svært at have plads til større måltider i maven pga. mindre plads i bughulen, jo mere fostrene fylder. Det er også vigtigt, at tæven ikke overfodres, da en fed tæve har sværere ved at føde.
Herpesvaccination kan anvendes, og ligesom anden vaccination bør det foretages 2 gange. Ved parring og igen ca. 14 dage før fødsel.
Ormekur til den drægtige tæve: Det er en god ide med ormekur til tæven, når hun mangler ca. 1 måned.
Fødslen:
Tæven går drægtig i ca. 63 dage, men da ægløsning kan ske både før og efter parring – og der ofte parres over flere dage er de 63 dage kun vejledende.
Det kan være svært præcist at forudse hvornår fødslen går i gang, men et godt pejlemærke er, at måle tævens temperatur 2 gange dagligt i ugen op til forventet fødsel. Tævens normaltemperatur ligger lige over 38 grader. Omkring 1 døgn før fødslen vil der være et temperaturfald på ca. 1 grad og temperaturen stiger igen til normalområdet lige inden fødslen.
Fødslen starter med en opblokningsfase, hvor tæven ofte er meget urolig, kradser, skraber og ”bygger rede” i fødekassen. Tæven vil som regel ikke spise i denne fase. Opblokningsfasen kan vare fra få timer til flere dage, før fødslen for alvor går i gang.
Selve fødslen er kendetegnet ved presseveer, som kommer med kortere og kortere interval.Tæven vil i denne fase ofte skifte stilling, slikke sig og måske pibe eller knurre, når hun føder en hvalp.
Det er meget vigtigt, at tæven får fred og ro. De fleste tæver vil gerne have selskab af ejeren under fødslen, men vær ikke flere tilstede end nødvendigt og sørg for, at tæven er i stille og rolige omgivelser. Når alle hvalpe og moderkager er født, vil tæven falde til ro og begynde at slikke hvalpene.
Ikke to fødsler forløber ens, men for de fleste tæver er fødslen som regel uproblematisk. Nogle gange kan der dog blive brug for hjælp, hvis veerne svækkes, fødslen går i stå eller tæven ikke kan føde en hvalp. I de tilfælde kan det være nødvendigt med dyrlægehjælp til at sætte fødslen i gang igen eller i yderste tilfælde at foretage kejsersnit.
Hvornår er det vigtigt at kontakte os:
-
Hvis drægtigheden varer længere end 65 dage uden at fødslen går i gang
-
Hvis fødslen ikke går i gang 24-36 timer efter temperaturfald
-
Kraftige konstante presseveer i mere end ½ time, uden der bliver født en hvalp
-
Hvis fødslen ”går i stå” (ingen veer i 3-4 timer efter seneste hvalp er født)
-
Ved ildelugtende udflåd
-
Hvis tæven virker svag
-
Hvis tæven har feber