Reproduktion

Hanhund:
Flere og flere får tjekket sæden fra deres hanhund. Vi kikker efter mængde af sædceller, form og mobilitet.
Tæve:
De fleste tæver får ægløsning fra dag 12 til 18 i deres løbetid, men der findes store afvigelser i tidspunktet. Skal man på langfart med tæven til hanhund, eller hun skal insemineres, vil vi gerne vide det nøjagtige ægløsningstidspunkt.
Dette gøres ved en blodprøve for progesteronbestemmelse. Ægløsningstidspunktet kan derved forudsiges med et døgns varsel. Hvis man er usikker på sin tæve anbefaler vi at man tager den første blodprøve 8-9 dage inde i løbetiden, derefter dikterer progesteronniveauet, hvornår næste test skal laves. Ved progesteronkoncentration over 10 mg/ml forventer vi ægløsning.
Derefter har vi et vindue på 24-72 timer, hvor æggene løsnes og modnes. Vi anbefaler, at man parrer eller inseminerer 2 gange i denne periode med ca. 48 timers mellemrum.
25 dage efter parring kan man se de små fostre med hjertebevægelse ved en scanning. 

Drægtighedsundersøgelse - ultralyd      30 dage efter parring - 1 hvalp

Vil man gerne vide det eksakte antal hvalpe, venter man til uge 8, hvor hvalpenes skelet er forkalket, så man kan tage et røntgenbillede med et stort samlet billede.

Drægtighedsundersøgelse med røntgen, 55 dage efter parring. Tæven fik 11 hvalpe ved fødsel på 61. dagen.